Når behovene er forskellige
Det giver sig selv, at en lille, rund shetlandspony ikke kan tåle den samme mængde energi som en stor, ilter varmblodshest. Så hvad gør man, hvis de går på fold sammen? Man giver dem et grovfoder med så lavt sukker- og proteinindhold som muligt. Det findes der i godt, tørt hø eler wrap. Det forklarer Karl-Erik, der har over 25 års erfaring i at producere kvalitetsstråfoder hos Tronagergaard Straw. Fordi tørt stråfoder egner sig til et hestehold med forskellige behov, er efterspørgslen på det stort, fortæller han.
“Tørt hø er et magert produkt, som er godt at fodre med ad libitum”, forklarer Karl-Erik. Med det lave sukker- og proteinindhold kan næsten enhver hest tåle at spise sig mæt i det på folden, uden at deres ejer skal frygte en forfangen eller for rund hest. Derfor er det absolut det mest optimale at fodre med på en fold med forskellige typer heste.
Det samme understreger Kathrine. Helt præcist fortæller hun, at man bør bruge en grovere type grovfoder, som har et moderat til lavt energiindhold. “På den måde tilgodeser man de nøjsomme heste, hvis man har en meget blandet flok. Til gengæld bør man vælge et energirigt grovfoder til for eksempel varmblodshesten, når den kommer ind på boks, så den får nok energi til huld og evt. træning”, tilføjer hun. Det er Karl-Erik i øvrigt helt enig i. “Det er nemmere at give end at fjerne energi”, understreger han.
Det bedste foder til folden
Af samme årsag har Karl-Erik og Tronagergaard Straw specialiseret sig i at producere stråfoder af høj kvalitet og med forskelligt energiindhold. Faktisk har de et helt unikt produkt, der passer som fod i hose til et hestehold bestående af både nøjsomme og energikrævende heste. Selv kalder de for “Kentucky-hay” eller bare “Kentucky-hø”, fordi det er – stort set – lige så tørt som det hø, man kan få i Kentucky. Det gør det til et magert stråfoder med lang holdbarhed – og så kan det både fås indpakket eller som almindelige baller.
Det smarte ved de indpakkede af slagsen er ifølge Karl-Erik, at de let kan gives på folden uden spild. Fordi høet er tørt, gærer det ikke inde i indpakningen ligesom wrap, og derved kan det holde sig længe efter åbning. Det gør det muligt at fodre med en hel minibig ude på folden, også selvom man har et mindre hestehold. Hvis man skærer et par ‘mulerette’ huller i hvert hjørne af indpakningen, kan hestene guffe på høet i mange timer uden fare for, at de ligger sig i det, træder i det eller det, der er værre.
Til sidst tilføjer Karl-Erik, at man ikke skal være bange for det støv, som naturligt findes i tørt hø. For det første er støvet ikke farligt, og for det andet er luftfugtigheden om vinteren så høj, at det lægger en dæmper på partiklerne. Er det ikke nok, så forslår han, at man på helt klassisk manér giver høet en hurtig tur med vandslangen. Så har man uden tvivl det mest optimale stråfoder til folden, som tilmed både er godt for varmblodshesten, fjordhesten, araberen, islænderen eller hvem, man måtte have til at gå sammen.